GRATIS FRAGT PÅ KØB OVER 569,-
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
PERSONLIG KUNDESERVICE
14 DAGES FORTRYDELSESRET

TS studio er en ny spiller på markedet, når det handler om at være forhandler og indehaver af en webshop - dog slet ikke en ny spiller, når det handler om kreativt mindset og ekstrem kærlighed til materialer og kvalitet. 

I mange år har det været et spørgsmål om at få fritid og interesser til at gå op i en højere enhed med et rullende hverdagsliv i en børnefamilie med fuld damp på både jobs, aktiviteter og alt det kedelige, som vi også er nødt til at nå...


MEN når det så er sagt, så har kreativitet altid været en puslende instans, som ikke holder pause. Kreativitet er en slags drivkraft, der fungerer som en form for indre kompas og som endda giver ro. Vi udvikler os, når vi er kreative. Vi træner vores hjerne, koncentration og ikke mindst finder vi nogle gange færdigheder, vi aldrig havde turde tro på ellers. 


For TS studio er idéen og hele konceptet, at alle er velkomne. Det gælder dig, som sidder med fingrene dybt begravet i dit kommende (første eller måske næste) mesterværk - uanset størrelse og stand. Det gælder også dig, der lader dig inspirere og som måske stadig snuser dig frem til, hvilket kreativt projekt, du tænker at kaste dig ud i - og som gerne vil starte forsigtigt ud med en god mulighed for guide og personlig vedledning hen ad vejen. Og så gælder det faktisk også dig, som synes det kunne være vildt flot og spændende at kunne, men som simpelthen ikke kan, vil eller gider sidde at nørkle med det selv, men i stedet vil bestille det færdige projekt. 

Som sagt; ALLE bydes velkommen her hos TS studio. 


Det eneste, der på ingen måde skal slægges på, er kvalitet. Med dette menes kvalitet ligefra materialer til resultater. TS studio er et velovervejet og gennemarbejdet setup, hvor vi kun ønsker at gøre brug af de bedste materialer indenfor det konkrete felt, vi arbejder med. Vi har både showroom til alle vores materialer, hvor man kan komme forbi og se, røre og handle varerne personligt og i øjenhøjde. Ligeledes har vi et snedkerværksted, som vi kan udføre bestillingsopgaver på, såfremt det kræves. Kreativitet har heldigvis intet loft, så spørg altid hellere en gang for meget end for lidt, hvis der skulle ligge en forespørgsel eller idé, som du gerne vil have udført. 


Vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at sætte resultatet og den samlede kundeoplevelse på øverste hylde.

Tak for din tillid og tak fordi du netop landede her hos TS studio. 

 

Kh. Sofie